Lær at bekymre dig mindre på arbejdet
Det er ingen overraskelse, at arbejdet kan være en af de hyppigste årsager til stress i vores liv. Men intet job bør være så stressende, at det udløser et udbrud af forkølelsessår. Sådan holder du dine udfordringer på arbejdet på afstand, så du begrænser deres følelsesmæssige påvirkning.
Lær advarselssignalerne at kende. Føler du dig overvældet på arbejdet? Mister du selvtilliden? Bliver du irritabel, eller lukker du dig inde i dig selv? Føler du dig mindre produktiv, eller finder du dit arbejde mindre attraktivt? Når du kan genkende de signaler, kan du handle for at begrænse arbejdets følelsesmæssige påvirkning på dit liv.
Læg mærke til dine følelser. Hvad enten du er villig til at acceptere det eller ej, spiller følelser en rolle i beslutningstagen, tanker og handlinger. Hvis du ignorerer dine følelser, kan det være svært at forstå din motivation og dine behov og kommunikere dem til andre.
Grin af tingene. Du kan ikke holde styr på alt. Du vil sikkert få mange udfordringer i løbet af dagen. Ved at udvikle evnen til at grine med en kollega om en uventet udfordring, kan du reducere arbejdsrelateret stress.
Lær om virkningen af ikke-verbale signaler og kropssprog. Hvis du lægger armene over kors, kan du signalere usikkerhed eller angst (især overfor fremmede. Nogle undersøgelser viser, at det under samvær med venner og kolleger kan være tegn på interesse og seriøst engagement i et emne.) Hvis du kan læse kropssprog - og tilpasse dit eget kropssprog til dit budskab - kan det bidrage til at begrænse risikoen for misforståelser og gøre dit liv lettere på arbejdet.
Opgiv din perfektionisme. Det er fint at have høje forventninger, men du skal undgå at sætte dig selv i en situation, du ikke kan overskue ved at prøve at gøre for meget og derefter frygte, at du ikke kan leve op til det. Sæt realistiske mål, arbejd hårdt og gør dit bedste.
Giv dig tid og plads til at bekymre dig. Det skal altid være samme tid og sted, og ikke lige før sengetid. I det tidsrum kan du spekulere over det, der bekymrer dig. Bekymringer, der opstår i løbet af dagen, kan du skrive ned, så du kan tænke over dem i dit bekymringstidsrum.
Læg realistiske planer. Når dagen er slut, skal du revidere din tidsplan og anerkende det, du har udrettet i løbet af dagen. Så skal du tænke over, hvad du skal lave i morgen. Redegør for daglig inaktivitet og lad være at planlæg for mange aktiviteter lige efter hinanden uden pauser.
Planlæg pauser. Når du lægger din tidsplan, skal du planlægge pauser, hvor du kan hvile din hjerne og få fornyet energi. Gå en tur eller dyrk energisk motion midt på dagen – blot en halv times motion kan sætte dig i bedre humør, skærpe din koncentration og forøge din energi, mens din hjerne og krop slapper af.
