Det kan være både stressende og frustrerende at have forkølelsessår. Nogle mennesker synes, det er stressende at gå til tandlægen. Det kan udløse forkølelsessår. Hvis du allerede har et forkølelsessår, kan det også være bekymrende at gå til tandlægen. Gør din tandlæge til din allierede, så I kan samarbejde om at begrænse risikoen for udbrud af forkølelsessår eller virusspredning.
Tal med din tandlæge. Fortæl din tandlæge om dine bekymringer. Tandlægens instrumenter kan irritere forkølelsessåret, så sørg for at informere ham/hende på forhånd. Så kan han/hun tage de nødvendige forholdsregler.
Ring på forhånd. Hvis du allerede har et forkølelsessår, så ring til din tandlæge på forhånd. Nogle tandlæger foretrækker ikke at behandle patienter med et aktivt forkølelsessår, fordi det kan være smertefuldt og forårsage blødninger og irritation. Det er som regel bedre at få en ny aftale, når forkølelsessåret er helet og ikke længere smitter.
Læg en kølig kompres på forkølelsessåret. Hvis du beslutter at gå til tandlægen, mens du har et udbrud, eller dit forkølelsessår bliver smertefuldt, skal du lægge en kølig kompres på forkølelsessåret for at lindre irritation og rødme. Prøv med en kølig, fugtig klud for blidt at lindre irritation og rødme.